Natten til mandag klokken 02.45 mistede en 22-årig mand fra Løgstør-egnen kontrollen over sin bil, da han kørte på Kelddalvej ved Blære. Bilen rullede simpelthen rundt og landede ude på en mark.
Bilisten var heldig og kunne nogenlunde uskadt kravle ud af bilen ved egen hjælp. Ikke desto mindre blev han kørt til et tjek på skadestuen.