Løgstør Boksekluv var repræsenteret med to boksere, da Lindholm Bokseklubs årlige internationale stævne med over 240 tilmeldte boksere blev afholdt 4. og 5. januar.
12-årige Rasmus Mikkelsen fra Overlade startede sin boksekarriere i sommers, og en stor træningsiver, en masse gå på mod og talent har for Rasmus allerede resulteret i 2 diplomkampe, og nu også debut i en rigtig kamp.
Rasmus Mikkelsen boksede allerede finale lørdag eftermiddag, da der kun var 2 tilmeldte i hans vægt og alder. Han boksede en flot kamp mod en stærk nordmand,men rutinen gjorde udslaget, og Rasmus måtte tage til takke med en sølvmedalje.
Løgstørs Bokseklubs anden deltager var en af klubbens "tunge" drenge. Bahir Azizi er 20 år og fra Farsø, og han er ligeledes startet i sommer og har som Rasmus deltaget i alle træninger stor iver.
Bahir har bokset 2 diplomkampe og i weekenden var han sat til at bokse aftenens sidste kamp - altså kl. 23.45 lørdag aften.
Bahir skulle møde en stærk bokser fra Ringkøbing, der kom med 2 sejre ud af 2 mulige i bagagen. Men som Bahir sagde inden kampen: "Jamen han ser da rar ud".
Taktikken var lagt: lad modstanderen bruge kræfter, og så går vi i gang. Bahir boksede flot og fik nogle hårde træffere ind. Men desværre 10 sekunder før gongen lød, kunne man høre et smæld, og Bahirs skulder var gået af led, og efter lægen havde beset skaden, måtte kampen stoppes. Men det blev til en sølvmedalje til Bahir.