Løgsted Sogns ældste bygning er Løgsted kirke, som menes opført i sidste halvdel af det tolvte århundrede. Senere blev der tilbygget tårn og våbenhus. På billedet ses prædikestolen i Løgsted kirke, som er ”skænket af Løgstør Mænd i 1608”. Lærer Møller Madsen Græsdal skriver i Himmerland og Kjær Herreds årbog 1932 : ” Når man fra Nykøbing på Mors sejler over det brede vand mellem Hanherrederne og Himmerland er der to kirker, der straks falder i øjnene og hjælper til at fastslå stedet, man befinder sig på. Det er Næsborg og Løgsted kirke.”
Hver uge bringer vi et foto fra ”svundne tider” leveret af Løgstør Lokalarkiv. Arkivet er beliggende Østergade 5E 1. sal tv, 9670 Løgstør.
Arkivalier (billeder, breve, slægtsbøger mv.) kan afleveres på arkivet om torsdagen i åbningstiden 14.00 – 16.30.
Arkivets hjemmeside er www.logstorlokalarkiv.dk
Har man spørgsmål, er man velkommen til at ringe til Gunnar Villumsen på tlf. 61751683.