Mandag d. 15. august 2022 - Årgang 17

Vigtig sejr til Gundersted

06-06-2022

Fodbold: Holdet kan for anden gang i træk havne i playoff om pladsen i serie 1.

Brumbasserne fra Gundersted lignede længe en direkte nedrykker fra serie 1, men nu kan holdet kæmpe sig op som tredjesidst og dermed for anden gang i træk havne i en situation, hvor de skal møde et hold fra serie 2 i en direkte duel om pladsen i serie 1.

Senest var Gundersted ude i sådan en kamp i efteråret mod lokalrivalerne fra Hornum. En kamp, som Gundersted vandt.

Fredag vandt Gundersted en vigtig sejr over bundholdet Foulum.

"Kommer vi i playoff, tager vi den derfra. I Foulum var det en nat og dag kamp. I første halvleg spiller vi dem ud af brættet, og vi kunne have ført med endnu mere end de 3 mål, som Rene Nuggi scorede. Anden halvleg overlod vi fuldstændig bolden til Foulum, og de får  scoret til 3-1, men vil holdt den hjem", sagde Gundersteds Mikkel Lindhardt Hansen efter kampen.

I den kommende tid venter der to svære kampe mod topholdet Aalborg Freja og midterholdet Viborg FF, inden den sidste og måske altafgørende udekamp mod Højslev, som er den direkte konkurrent til pladsen om livlinen i serie 1.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!