Det er nu lykkedes at nå semifinalen i Elitecuppen for Aars HK's u14 drenge. Elitecuppen er for alle divisionsholdene i Jylland lige fra 2. div til 1. div A
Her er det nu lykkedes drengene, som startede deres sæson i 2. div. og derefter rykkede op i 1 div. b efter jul, at slå først Mors og dernæst Skanderborg. Begge modstander-hold hører til i toppen af deres puljer i den normale sæson i 1 div. A, så det er en flot skalp drengene har taget.
Nu er vi tilbage blandt de bedste 4 hold i Jylland, og det bliver nu spændende at se, om holdet kan gå hele vejen.