Fodbold: Med nederlag på eget græs skal Aars til at holde øje med bunden i serie 3.
Tekst: Per Lyngby
Tirsdag aften havde Aars IK i serie 3 besøg af topholdet fra Nørager-Rørbæk. Gæsterne havde forud for kampen været ret så suveræne i foråret, og de fortsatte de gode takter med en sejr på 3-0 i Kimbrerstaden.
Nederlaget betyder, at Aars fortsat er placeret på 4. pladsen i rækken, men hvis torsdagskampen mellem Borup og Rosendal finder en vinder, rykker Aars en plads ned, og vil dermed være placeret lige over nedrykningsstregen. En streg, som holdet kan komme under, hvis ikke træneren og spillerne finder vinderinstinktet frem i de kommende to kampe, hvor det netop er Borup og Rosendal, som står på menuen.
Lørdag eftermiddag gælder det Borup på udebane.