Fodbold: Aars og Gundersted hentede point på udebane torsdag aften.
Tekst: Per Lyngby
Torsdag aften skulle Aars og Gundersted forsøge at hente vigtige point, som kunne bringe holdene væk fra bunden i serie 2. Det lykkedes delvist.
Aars var på besøg i Støvring, hvor det blev 1-1, efter at hjemmeholdet havde været foran med 1-0 ved pausen. I anden halvleg udlignede Morten Hyldal for Aars. Adspurgt om det var et fair resultat, er træner Kristian Skriver fra Aars ikke helt skråsikker:
“Det ved jeg ikke. Vi giver dem deres mål. Ellers skaber de ikke meget, selvom de har overtaget i anden halvleg. Vi er tilfredse med vores attitude og udtryk, som blev italesat inden kampen”, lød det fra Kristian Skriver.
Hornum var en tur i Terndrup for at rækkens bundprop. Også her sluttede det uafgjort - 2-2. Og det er måske fint men nok for lidt, da Terndrup er et af de hold, man skal holde under sig i bundstriden.
Pointene til de vesthimmerlandske hold bringer dem i første omgang fri af nedrykningspladserne i puljen, hvor begge hold har 7 point for 7 kampe. Problemet er dog, at de tre hold, som ligger under, alle har spillet en eller to kampe færre, og dermed kan avancere, hvis de formår at vinde disse kampe.
I næste runde spiller Aars på udebane mod topholdet Svenstrup-Godthåb, som man tabte 1-5 til i første møde. Gundersted skal til Nørresundby, som man senest mødte i onsdags og tabte til med 1-3.