Svømmeklubben Rask var søndag til årets sidste Himmerlandsstævne. Det blev til 3 medaljer - alle 3 til konkurrenceholdets nyeste medlem i trænerstaben, Sara Stecher. Derudover blev det til syv 4. pladser henholdsvis til Laurits Mark Jensen og Jeppe Birk Vesterskov.
Cheftræner Jeppe Bloch udtaler: "Samtlige svømmere forbedrede sig og gjorde en god figur i dag, og så skal vi hjem og træne noget mere s å vi vi slipper for alle de 4. pladser."
Næste stævne for Rask bliver udtagelsesstævnet til Landsmesterskaberne den 3 januar, men inden da skal Laurits til de jysk/fynske mesterskaber i Århus den 7. december.