Fodbold: Uafgjort i lokalbrag sikrede FUIK, medens Strandby stadig ligger sidst.
Tekst: Per Lyngby
FUIK gik på banen til lokalopgøret mod Strandby IF med bevidstheden om, at kunne man komme hjem fra Beachtown Arena med det ene point, ville eksistensen i serie 2 være sikret.
Strandby cheftræner, Jens Bojer, som i den kommende sæson skal træne FUIK, havde derimod kniven på struben. En sejr kunne give mulighed for redning, medens en uafgjort kun ville give en meget teoretisk chance for redning.
Kampen sluttede 0-0, og dermed sikrede FUIK sig, medens det ser noget mere speget ud for Strandby. Holdet skal have 6 point i de to sidste kampe, og så skal de øvrige resultater endda også mage sig til de grønstribedes fordel. Det ser unægteligt meget svært ud, og alle pile peger da også i retning af, at Strandby må ned i serie 3.