Fodbold: Med en sejr på 6-2 i Bælum er Strandby klar til afgørende kamp mod Nibe.
Tekst: Per Lyngby
Lørdag eftermiddag leverede Strandbys fodboldherrer en ganske overbevisende indsats, da de i play off kampen på udebane mod Bælum-Solbjerg vandt med 6-2. Dermed er Strandby klar til en ny og afgørende play off kamp mod Nibe.
Martin Nielsen og Mikkel Pedersen sat sit præg på kampen i hver deres ende af banen, hvor Martin Nielsen i målet diskede op med flere flotte redninger og altid energiske Mikkel Pedersen var en konstant trussel overfor Bælum-forsvaret, som 2 gange måtte kapitulere overfor angriberen. Michael Buchardt, Lasse Kæmsgaard og Andreas Husum (2) sørgede for de øvrige mål til Strandby.
I den kommende weekend spilles den afgørende kamp om en plads i serie 2. Kampen spilles på Nibe Stadion mod et hjemmehold, som for få sæsoner siden var at finde i serie 1. "De grønne ørne" , som holdet også kaldes, klarede med nød og næppe frisag i kampen om den direkte nedrykningsplads, da de slog Støvring, og nu skal det tidligere storhold fra silde- og festivalbyen så prøve kræfter med landsbyholdet fra Strandby.