Vejrguderne var med deltagerne og Løgstør Golfklub da klubben Kr. Himmelfartsdag hvor Nyt Syn v/Karen Stærk afviklede sin årlige match. Solen skinnede fra en skyfri himmel og kun en svag brise over banen.
Som tidligere år og næsten traditionen tro blev alle tilmeldte spillere mødt af et overdådigt velkomstbord med frugt og chokolade, som spillerne kunne forsyne sig med og nyde under dagens runde. Også det flotte præmiebord kunne tages i øjesyn, og Karen Stærk fortalte beredvilligt om de mange fine og gode produkter.
I alt ca. 71 medlemmer og gæster var tilmeldt matchen, og spillerne blev delt op i 4 næsten lige store rækker, hvor A-rækken spillede slagspil, og B, C og D rækken alle spillede stableford.
Spillerne kæmpede på hul 8 om at komme tættest flaget i andet slag og her kom Lilli Nøhr meget tæt på hullet med kun 23 cm, hvorimod Henrik Mikkelsen hos herrerne skulle bruge 101 cm.
På hul 5 skulle spillerne kæmpe om at komme tættest pinden i første slag, og her vandt Marianne Bang med 1,48 og hos herrerne John Barreau med 4,12 meter. På hul 11 vandt Gitte Mortensen med 3,16 meter og hos herrerne Tom Laustsen med 2,01 meter.
I D-rækken vandt Carina Lund med 38 point foran Hans Tranberg med 37 og Kirsten Kjær med 36 point.
I C-rækken vandt Peder Pedersen med 40 point foran Flemming Brix med 38 og Elvin Dalsgaard ligeledes med 38 point.
I B-rækken vandt Per Olsen med 40 point foran John Barreau Jensen med 35 og Thorkil Kristensen med 34 point.
Endelig vandt Edvin Lassen med 70 nettoslag i A-rækken, foran Chris Palm med netto 71 og Peter Rasmussen med 71 slag.
Karen Stærk foretog selv overrækkelsen af de mange fine præmier, assisteret af matchlederne Bent Mortensen, Søren Ahlburg og Mogens Christiansen. Matchlederne takkede dagens sponsor for de fine præmier, og beværtningen efter matchen med øl og pølser. Dagens sluttede med hurra råb for dagens sponsor Nyt Syn ved Karen Stærk, dagens vindere og Løgstør Golfklub.