Fodbold: Fredag aften sikrede Strandby sig et vigtigt point mod Aabybro.
Tekst & foto: Per Lyngby
Forud for hjemmekampen mod topholdet Aabybro i serie 2 fredag aften var Strandby ramt af afbud fra flere spillere med skader. Og listen af skadede spiller kunne forlænges allerede under opvarmningen, hvor Patrick Borup måtte sige fra, og efter en halv time gik Jacob Mortensen ud med en overrevet achillesene.
Trods de mange uheld, spiller Strandby en god første halvleg, hvor holdet står solidt i defensiven og selv formår at bygge spillet godt op nede fra egne rækker. Det kaster nogle halve chancer af sig, og efter godt en halv times spil får Mikkel pedersen en stor chance tæt under mål efter noget klumpspil, men han kan ikke få ordentlig træf på bolden.
I anden halvleg forsøger hjemmeholdet at fortsætte de gode takter, men det er tydeligt, at kræfterne er ved at være brugt. Mikkel Pedersen ryger ud med gult, men Aabybro har ikke de store muligheder, bortset fra et enkelt tilfælde, hvor målmand Mike Bunde får afværget på stregen. I de døende minutter er det så Aabybro, som får tildelt et gult kort, og spilleren får i samme tilfælde brokket sig så meget, at det bliver vekslet til rødt. Kampen slutter 0-0, og dermed sikrede Strandby sig endnu et vigtigt point i den tætte bundstrid.
I næste runde spiller Strandby igen på hjemmebane næste lørdag, hvor der er lagt op til storkamp mod FUIK.