Fredag d. 18. oktober 2019 - �rgang 14

Populært motionsløb afvikles i år for 13. gang

17-03-2019

Himmerland Forsikring er for 13. gang sponsor for det traditionsrige Himmerland-løb i Myrhøj og Uhrhøje Plantager med Farsø Tri & Trim som arrangør.

Det traditionsrige og populære Himmerland-løb blev første gang afviklet i 2006 efter at Himmerland Forsikring erhvervede Myrhøj Plantage, og siden da har forsikringsselskabet været sponsor for løbet. Selskabet købte plantagen for at sikre, at så mange som muligt kan få sig en naturoplevelse i noget af det flotteste himmerlandske natur.

Der bliver lejlighed til at få sig denne naturoplevelse, når Himmerland-løbet søndag 7. april igen løber af stablen. Løbet, som er på ca. 5,5 km, afvikles på nemt fremkommelige stier og grusveje, som er næsten uden stigninger.

”På den måde gør vi det muligt for alle at deltage, og der er garanteret løbeoplevelser for hele familien”, siger Jesper Færch fra Himmerland Forsikring. Løbet har som de øvrige år Farsø Tri & Trim som arrangør.

Samme dag, som Himmerland-løbet afvikles, er Farsø Tri og Trim arrangør af den lidt mere krævende Uhrskov Trail, som er et løb på 10,5 km, og en halvmaraton.

”Uhrskov Trail løbes fortrinsvis på blødt underlag men med skrappe stigninger undervejs, ligesom terrænet kan være fedtet og glat især efter en omgang regn. Men det er netop disse egenskaber, der gør løbet til en kæmpeoplevelse”, siger Jacob Rasmussen fra Farsø Tri & Trim. ”Trail oplevelsen  er i øjeblikket en af tiden store trends og handler mere om oplevelsen end om at komme først i mål”, slutter Jacob Rasmussen.

Uhrskov Trail løbet starter kl. 11 og halvmarathonen kl. 10.

I målområdet er der efter løbet forplejning til alle deltagerne på de 3 distancer. Der er medalje til alle børn som gennemfører Himmerland-løbet og mange lodtrækningspræmier til både børn og voksne. Deltagelse i Himmerland-løbet på 5,5 km er gratis idet Himmerland Forsikring betaler startomkostningerne til løbet.

Alle 3 løb har start og mål ved Uhrehøje Tarining og Outdoor Center som ligger på Farsøvej 95.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!