Fredag d. 27. maj 2022 - Årgang 17

Personlige rekorder til Aars-svømmer ved DÅM i Gentofte

16-09-2021

Fredag formiddag tog cheftræner for Aars Svømmeklub Dan Nielsen og svømmer Nikolaj Rytger Knudsen til Sjælland for i Gentofte Svømmehal at deltage i DÅM (Danmarks Årgangs Mesterskab).

Nikolaj svømmede sig i alt til 1x9 plads, 2x10 plads, 2x14 plads samt 1x18 plads.Derudover blev det til 4 personlige rekorder ud af 6 mulige til weekendens stævne.

Stævnet er stort, og der var mange indtryk, som vi slet ikke kender til ved de ”normale” stævner lokalt i det nordjyske. En ting, som udfordrede den unge svømmer, var, at man ved ”check-in” skulle vise sit godkendte badetøj – hvilket var et godkendt FIFA mærke på måsen – så at skulle vise mås til hver start var lidt at en grænse, der skulle overskrides.

Der var i alt 400 svømmere, og med tilhørende trænere og holdledere var der ikke plads til tilskuere. Disse måtte sidde ude under halvtag og nyde den smukke svømning udefra.

Selv om det ikke blev til medalje, kan Nikolaj Rytger Knudsen bryste sig af at være blandt landets bedste svømmere i hans årgang.

I weekenden venter et nyt stævne i Arden, hvor Aars stiller med flere svømmere, som endelig kan se frem til at skulle i vandet og konkurrere om pladserne på podiet.

Det næste større stævne er VEST i Vejle i weekenden 8.-10. oktober, hvor Aars vil have Nikolaj Rytger Knudsen og Kris Jensen med.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!