Fodbold: Dramatisk afslutning med mange mål.
Tekst: Per Lyngby
I sidste weekend vandt Kvik-Aalestrup i serie 1 med 4-3 over LKB Gistrup, som fik udlignet til 3-3, hvorefter Kvik scorede i overtiden.
Lørdag blev det hele så vendt på hovedet i hjemmekampen mod Hornbæk, da Kvik først fik 0-3 gjort til 3-3 i kampens sidste kvarter, hvorefter Hornbæk scorede til 4-3 i overtiden.
"Puha. Den kamp vil jeg ærgre mig over resten af weekenden. Mindst. Vi sad på det meste og moste dem også til sidst. Vi lider bare under, at de personlige fejl bliver straffet hver eneste gang. Det sidste kvarter blev dramatisk med mål, gule kort og intens stemning. Og det lå egentlig til, at det var os, der skulle få vinderscoringen, hvis en sådan skulle komme. Men i sidste minut tog vi for let på en ellers ufarlig bold midt på egen halvdel, og så sparkede de bolden utageligt ind fra 30 meter. Yderst ufortjent og oveni en tvivlsom dommerpræstation, var det en bitter pille at sluge. Pt. er den ikke slugt endnu. Drengene havde sgu fortjent bedre", lød det fra assistenttræner Danny Bartholomæussen umiddelbart efter kampen, hvor pulsen endnu ikke var kommet ned efter den dramatiske afslutning.