Karen Stærk fra Nyt Syn gjorde ellers sit til at hjælpe spillerne på vej, da hun før matchen uddelte vand, frugt og energibar, men med alle deltagere i hus igen viste det sig, at kun en enkelt spiller kom rundt under sit handicap. Det var klubbens grand old man Edvin Lassen, der med sit altid sikre spil scorede 37 points, hvilket gav ham 1. pladsen i B- rækken med Inger Dalsgaard og Marianne Bang på de næste pladser
I A-rækken, der spillede slagspil, var afgørelsen tæt. Per Gjessing vandt med 76 slag netto, mens Dan Bang og Mathias Ahlburg var henholdsvis et og to slag efter.
C-rækken blev sikkert vundet af Lissy Lind med 36 points, hele 4 points foran nærmeste konkurrenter, der var Mads Nørbæk og Christian Olsen.
I konkurrencen om slag nærmest til flaget tog Charlotte Thrysøe sig af hele to præmier efter flotte slag på 5. og 8. hul, mens Marianne Bang var bedste kvinde på 11. hul. Hos herrerne slog Mathias Ahlburg dagens bedste slag, da bolden i den stride vind lagde sig til rette 1,36 m fra hullet på 11., mens Mogens Christiansen og Per Olsen var nærmest hullet på 5. og 8. hul.