Det blev en juniorspiller, der tog klubmesterskabet i Løgstør Golfklub.
Sidste års vinder Kent Pedersen lagt flot fra land lørdag, men juniorspiller Mathias Fogh var også velspillende, og begge endte med en bruttoscore efter lørdagens 18 huller med 78 slag, så måske skulle årets kamp om at blive klubmester udkæmpes mellem de 2 i søndagens golfrunde.
Mathias Fogh ville det dog lidt anderledes, og trods lidt mere blæsende vind og små solstrejf ind i mellem, formåede han at komme i klubhuset med en runde på 76 slag. Kent Pedersen kæmpede hårdt, men måtte notere i alt 78 slag for runden. Dermed en samlet bruttoscores på 160 slag, hvor Mathias Fogh kunne nøjes med kun 154 slag efter de 2 dage. Dermed kunne ingen true hans suveræne 1. plads og titlen af årets klubmester i Løgstør Golfklub 2014.
Hos herrerne kæmpede Kent Pedersen ikke kun om klubmester titlen, men også at blive rækkemester. Længe så det også fornuftigt ud, idet nærmeste konkurrent i gruppen var Morten Eskildsen, som måtte bruge 80 slag på første runde, mod Kents på 78 slag. Det hele skulle så afgøres på søndagens runde. Begge kæmpede bravt, og først på hul 13 kunne Morten udligne. Men igen på hul 14 tabte Kent et slag, men genvendt det igen på hul 15, hvor de så var lige. På de næste par huller vandt og tabte de skiftevis hullet, således at alt var lige igen frem til starten af hul 17. Her vandt Morten hullet, men måtte sig Kent udligne igen på hul 18. Dermed var begge lige efter de 2 dages score med brutto 160 slag.
Begge måtte dermed ud i omspil på hul 18. og det gav ingen afklaring i første omgangsspil, og måtte derfor på ny tilbage til teestedet på hul 18. På hullet var Morten totalt set bedst, og kunne først se sin bold rulle i hullet, og dermed sikre sig at blive rækkemester foran Kent.
I senior damer vandt Eva Djernæs Jensen rækken med brutto 192 slag, foran Ulla Birk med 212 slag. I Damerækken vandt Marianne Bang med 184 slag foran Karina Christensen med 233 salg. Hos Senior Herre vandt Jens Søgaard Christoffersen med 166 slag foran Morten Chemnitz med 187 slag. Endelig vand John Nør med 10 salg Old Boys gruppen foran Mads Nørbæk Pedersen med 208 slag.
På tværs af rækkerne blev der også afviklet en almindelig stableford konkurrence samlet over de 2 spilledage, og her vandt Eva Djernæs Jensen foran Kent Pedersen – begge med 72 point. På 3.die pladsen kom jens Søgaard Christoffersen med 69 point.
Efter matchen fik de enkelte rækkemestre overrakt præmier af matchledelsen bestående af Søren Ahlburg, Marianne Bang og Edvard Andersen. Her blev den nye klubmester ligeledes hyldet, og fik overrakt pokalen og en buket blomster for sin flotte præstation.