Fodbold: Med ikke mindre end 8 mål blev publikum godt underholdt, da LIF vandt igen.
Det skortede bestemt ikke på underholdning og mål, da Løgstør lørdag eftermiddag besejrede Frederikshavn i serie 1. Da kampen var slut, stod der 5-3 til LIF efter 2-2 ved pausen.
Midt i første halvleg sørgede Mike Hermansen og Mathias Sloth Larsen med to hurtige mål for, at hjemmeholdet kom på vinderkurs. Inden pausen havde gæsterne fra rødspættebyen dog budt muslingebyens udvalgte op til dans, da de med scoringer i halvlegens sidste 10 minutter fik udlignet.
Anden halvleg var ikke ret gammel, da Kristoffer Lynge bragte Løgstør foran, og kort efter udbyggede Sune Haldrup føringen til 4-2. Kristoffer Lynge gjorde de også til 5-2, inden Frederikshavn fik pyntet på resultatet i slutfasen.
Torsdag aften spiller Løgstør på udebane mod Sulsted.