Fodbold: Sejr bringer LIF på andenpladsen - som dog kan være til låns.
Tekst: Per Lyngby
Det ser ud til, at Løgstør er kommet over tidligere tiders kompleks overfor Støvring, som man ofte har tabt til - ikke mindst fordi farlige Mads Harbo har fundet vej til netmaskerne for midthimmerlændingene.
Lørdag eftermiddag vandt Løgstør med 2-1 på kunstgræsbanen i Støvring - til trods for en scoring af netop Mads Harbo, som udlignede til 1-1 på straffespark efter at Andreas Sloth havde bragt Løgstør foran efter et kvarters spil.
Men midt i anden halvleg scorede Kristoffer Lynge til 2-1 for Løgstør, som dermed besætter andenpladsen i puljen med 2 point mere end Helsted, som dog har spillet en kamp færre end vesthimmerlændigene og har et på papiret lettere slutprogram.