Fredag d. 27. maj 2022 - Årgang 17

Løgstør pressede tophold

10-09-2021

Fodbold: Tidlig scoring af Gug var med til at afgøre kampen.

Tekst: Per Lyngby

Det var et af holdene fra toppen af rækken, som torsdag aften gæstede Løgstør i jyllandsserien. Og tilmeld er Gug også blandt de mest scorende, så der ventede  Jimmy Støttrup Jensens udvalgte en svær opgave. 

Og opgaven blev ikke mindre svær, da Gug scorede på deres første angreb i kampen, som de sidenhen vinder 2-1.

"Ja, vi får en forfærdelig start, da de scorer allerede i det første minut efter en omstilling, som kommer lige efter vi har haft et hjørnespark. Efter pausen kommer vi langt bedre med i kampen, hvor vi har held med at flytte Kasper Skak ud på kanten, hvorfra han i anden halvleg voldte Gug problemer. Efter pausen har Gug et skud på stolpen, mens vi også har vores muligheder bl.a. et hovedstød fra Casper Nymann, som desværre header over mål fra kort afstand. Men der skal en Gug-spiller til at hjælpe os på vej, da et hårdt, fladt indlæg fra Kasper Skak bliver rettet af og går ind bag Gugs målmand", fortæller Løgstør-træneren. 

Jimmy Støttrup Jensen roser Gug for deres indsats og deres offensiv viste også, hvorfor de som hold kan bryste sig af at være rækkens mest scorende hold, 

"Men jeg synes egentlig, at vi formår at give dem kamp til stregen, og på en god dag havde vi stjålet et point. Nu ser vi fremad mod de to næste kampe, hvor vi skal op imod to direkte nedrykningskonkurrenter, så her skal vi have point på kontoen", fastslår LIF-træneren. 

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!