Tirsdag d. 15. oktober 2019 - �rgang 14

Løgstør kan ikke vinde hjemme

04-05-2019

Fodbold: Dumt nederlag til Støvring i lokalopgør.

Tekst: Per Lyngby

Heller ikke i tredje forsøg lykkedes det for Løgstør at hente en hjemmesejr i jyllandsserien. Fredag aften var Støvring på visit, og de kunne drage hjem med en sejr på 2-1.

“Vi spiller en ganske god første halvleg og kommer fortjent foran 1-0 ved Kristijan Pavleka efter at Simon Ipsen rammer stolpen på et kontraangreb. Vi har flere store chancer som vi simpelthen skal score på, men vi misbruger. Andreas Husum laver så et dumt frispark, som Støvring scorer på ude fra højre side - godt og hårdt sparket ind, men vi bør føre 3-1 ved pausen”, sagde Løgstørs Christian Hjortshøj til Lokaltindblik.dk efter kampen.

Anden halvleg bliver en tam affære set med LIF-briller. Hjemmeholdet har ikke bolden så meget, og lader i det hele tale Støvring komme mere til fadet, bl.a. ved at give en række hjørnespark. På et af dem scorer gæsterne det afgørende mål, da bolden ryger forbi to mand, hvorefter den rammer jorden og hopper op og rammer en spiller i ryggen, hvorfra den stryger i mål.

“Vi presser på de sidste 20 minutter, men får ikke gevinst af det, da deres målmand yder en flot præstation. Mod kampens slutning, har jeg selv en fremragende halvflugter, som alle vist havde set set inde, men han redder.  Det er sindssygt skuffende ikke i det mindste få 1 point efter vores gode første. halvleg, men vi må også bare sige, at vi skal være bedre til at score på vores store chancer i vores gode perioder. Hvis vi gør det, er kampen stort set lukket ved pausen”, mener Christian Hjortshøj.

Det skal der arbejdes på forud for næste opgave, som bliver særdeles svær, når det gælder topholdet Frederikshavn på udebane.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!