Fodbold: En dum fejl i slutfasen kostede dyrt i Hobro.
Tekst: Per Lyngby
Onsdag aften spillede Løgstør i jyllandsserien mod Hobro. Efter to klare nederlag på stribe jagtede Jimmy Støttrup Jensens tropper en sejr.
Og det var da også tæt på, men trods en mand i overtal kunne holdet ikke score i slutfasen, hvor Hobro i stedet gik fra 2-2 til 4-2.
"Det er super ærgerligt. Vi får en kongestart med en scoring fra Jesper Frederiksen efter få minutter, men desværre formår vi ikke at holde fast i føringen ret længe, før Hobro udligner efter ca. 10 minutter og de scorer en gang mere inden pausen", siger LIF-træneren.
Efter pausen får Løgstør sat sig på spillet og får presset Hobro langt tilbage på egen banehalvdel. Det bliver også til flere chancer, og gæsternes momentum forstærkes kun, da Morten Rokkedal udligner med, hvad der faktisk er hans første seniormål for Løgstør, og at Hobro får en advarsel.
"En mand i overtal presser vi yderligere på, men en fejlaflevering op i midten af banen bliver brudt, hvilket resulterer i en omstilling og en friløber til en Hobrospiller, og så var vi bagud igen. De lukker kampen til allersidst, og vi må erkende, at vi var noget slukørede efter kampen. Vi får egentlig lukkede langt bedre af bagude og står bedre defensivt end i de sidste par kampe, men formår alligevel at lukke 4 mål ind som følge af individuelle fejl og manglende konsekvens i eget felt", slutter Jimmy Støttrup Jensen.