Fredag d. 18. maj 2012
Årgang 7
Telefon: 3012 6000
info@lokaltindblik.dk

Overlade Byfest fortsætter i dag med firmafodbold, grillgris og alkoholfrit diskotek mm.

LHK i vesthimmerlandsk magtdemonstration

29-11-2011

Efter et meget skuffende nederlag i landspokalen til Dall-Ferslev fra serie 1 viste Løgstør-pigerne i Jyllandsserien endnu engang deres rette niveau ved at besejre Ålestrup i turneringen med hele 29-10. Ålestrup var inden søndagens kamp på tredjepladsen, hvilket bare gør præstationen endnu bedre.

Løgstør spiller på et meget højt niveau, når tingene lykkes og indstillingen er med. Til gengæld er bundniveauet også utroligt lavt, når ikke indstillingen er der. Det, der ikke lykkedes sidste torsdag i landspokalen, lykkedes fra kampens start mod Ålestrup, og efter at Ålestrup kom på 1-1 så Løgstør-pigerne sig ikke tilbage og stillingen ved halvleg var 15-2.

Derfor var den kamp også afgjort, men pigerne roses af træner René Cristensen for også at have en acceptabel koncentrationen i anden halvleg, og dermed var det glædeligt, at de udbyggede sejrens størrelse. Det er nu et mandskab fyldt med selvtillid, der tager imod rækkens andet ubesejrede tophold på søndag i Løgstør hallen; nemlig Viborg. Viborgs hold tæller en række tidligere ligaspillere med Heidi Astrup og Maja Højer i Spidsen, og derfor er der brug for al mulig opbakning på søndag kl. 16.00.

Løgstørs målscorere mod Ålestrup var: Rikke Christensen 10, Charlotte Zimmer, Janni Davidsen, Annika Larsen 4, Janni Kjær 3, Rikke Kjær og Anne Due 2.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!