Fodbold: Per Nielsen blev dobbelt målscorer i sejren over Kjellerup.
Tekst: Per Lyngby
Tirsdag aften skulle Kvik-Aalestrup i aktion for første gang efter forårets degradering til serie 2. Vesthimmerlændingene lagde ud med en udekamp mod Kjellerup, som blev besejret med 2-0.
“Det var generelt en rigtig god fodboldkamp, hvor vi kom frem til de største chancer. Kjellerup var ikke ufarlige, men defensivt var vi bundsolide og tillod aldrig et frit skud på mål. Fremme ad banen viste vi også den aggressivitet og ærgerrighed, som skulle til. Man of the match for os blev Søren Eriksen som fra positionen på venstre back, udover to assists til den dobbelte målscorer Per Nielsen, leverede en fejlfri og dedikeret indsats”, fortæller assistenttræner Danny Bartholomæussen til Lokaltindblik.dk.
Allerede fredag aften skal Kvik-Aalestrup i kamp igen, når de hjemme på det velplejede græstæppe i Hvam tager imod Viborg FF.