Lørdag d. 21. april 2018 - Årgang 13

Kvik-Aalestrup i dramatisk afslutning

15-04-2018

Fodbold: Efter 3 spillerunder har Kvik hentet maksimumpoint - og fredag er der topbrag i Hvam.

Tekst: Per Lyngby

Da Kvik-Aalestrup senest var i serie 1, løb holdet ind i mange nederlag - også et par store nogle af slagsen.

Denne gang er der kommet andre boller på suppen, og søndag sikrede holdet sig den tredje sejr på stribe i serie 1, da Viborg FF blev besejret med 3-2 efter en hæsblæsende afslutning.

"Ja, indtil videre har det set fint ud. Første kamp var på en lidt billig baggrund, men i de seneste to kampe har vi vist niveauet. I dag synes jeg, vi spiller bedre end hjemmeholdet i 75 minutter, men det bliver unødvendigt spændende til sidst. Vi hænger lidt i bremsen og Viborg får lov at spille på vores banehalvdel, hvilket giver dem to mål. Ved begge mål ser vi lidt for passive ud. Da vi giver bolden op efter 2-2 målet, hælder vi bolden op mod deres bagkæde, som kaster lidt småspil af sig - her får vi tilkendt et straffespark for hands, da en forsvarsspiller rækker ud efter bolden pr. refleks. En helt utrolig afslutning på en kamp, vi burde have lukket langt før 95. minut", fortæller Danny Bartholomæussen til Lokaltindblik.dk.

Fredag aften er der lagt op til topbrag, når Hobro kommer på besøg - holdet har også maksimumpoint 9 for 3 kampe.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!