Fodbold: For tredje kamp i træk kunne holdet ikke score.Fodbold: For tredje kamp i træk kunne holdet ikke score.
Tekst: Per Lyngby
Normalt forbinder man et hattrick med mål - tre af slagsen af samme spiller. FUIK har dog præsteret et af de mere målløse hattricks, da holdet nu har spillet tre kampe i træk uden at kunne finde vej til modstandernes netmasker.
Det eneste positive ved de manglende mål er, at St .Restrup heller ikke formåede at score, da de gæstede Farsø Stadion søndag eftermiddag.
“Ja det mest positive var vi holdt nullet. Vi havde chancer til at score et par stykker, men vi evnede dog ikke at få sat det sidste aftryk på kampen via mål. I anden halvleg var vi mere dominerende end i første. Vi satsede de sidste 10 minutter i bestræbelserne på at få et mål, men det lykkedes desværre ikke”, siger FUIK-træner Jens Bojer.
I næste runde tager FUIK imod Skalborg i noget, som måske kan blive en duel om puljens andenplads - førstepladsen besættes af LKB-Gistrup, som er meget tæt på at være oppe i serie 1.