LIF's damer scorede fire mål på 7 minutter og lavede et dobbelt hattrick mod Svenstrup/Godthåb.
Løgstør IF's Ladies in Blue var i kamp onsdag aften ude mod Svenstrup/Godthåb, og de spillede en rigtig flot kamp. Pigerne kunne køre hjem med en sejr på ikke mindre end 11-0, og de indtager nu 2. pladsen i deres serie 2 pulje.
Sejren blev grundlagt på kun 7 minutter i første halvleg, da Amalie Vestrup og Alma Glerup fra 13. til 20. minut scorede ikke mindre end 4 gange. Samtidig stod forsvaret bund solidt og gav ikke modstanderne mange chancer.
Målscorere:
Alma Glerup 6 mål
Amalie Vestrup 2 mål
Mia Stistrup, Kathrine Pedersen og Tania Andersen 1 mål hver.
Pigernes næste kamp er hjemme på Løgstør stadion på lørdag d. 15/6 kl. 13.00 mod puljens nr. 1 fra Farsø.