Den 25.- 26. november afholdt JSF det jyske mesterskab i 10 m luftpistol samt riffel. Aars Skytteforening havde 4 deltagende skytter på pistol; Allan Borg,
Maria Kristensen, Mikkel Ranneberg og Mie Marie Lassen. Alle 4 skød sig i finalerne.
I finalerne skyder man først 2×5 skud. derefter enkelt skud, hvor man hvert andet skud ligger point sammen, og dårligste skytte ryger ud af finalen.
Det blev til en meget flot sølvmedalje til Mikkel Ranneberg i hans kun anden finale nogensinde. Flere gange i løbet af finalen var han bagud med 0.8 point, men han klarede sig igennem helt til sidste skud og fik derved sin sølvmedalje ganske fortjent.
Mie Marie Lassen skød u17 og vandt det jyskmesterskab for u17. Mie skulle i sin første finale, og det gik godt. Dog kunne hun intet stille op mod 2 junior herre- og dameskytter, som begge slog danske rekorder.
Den unge skytte har dog mod på meget mere. I sidste uge havde hun besøg af landstræneren, hvor hun nu er med på det danske juniorlandshold som første reserveskytte, hvilket betyder hun skal med til landholdssamlinger og større internationale stævner i 2018. Heldigvis har Mie god opbakning af sin efterskole i Mejlby til at deltage, og selvfølgelig af hele sin familie.