Serie 5: IK Vest- Hornum IF 10-0 (3-0).
IK Vest havde søndag besøg af Hornum IF, som stillede op med flere tidligere førsteholdsspillere. Det skulle dog vise sig at være meget mere forskel spillemæssigt på de to hold, end man først lige havde regnet med. IK Vest ført an af Jens, Hamzeh og Simon var her, der og alle vegne, og der skulle heller ikke gå lang tid før Jens bragte IK Vest foran direkte på frispark.
Derefter tilspillede IK Vest sig chancer efter behag, og specielt i anden halvleg var Hornum spillet ned under græstæppet. Især Hornums venstre forsvarsside var svagt spillende kampen igennem, og 8 ud af de 10 mål blev scoret efter opspil eller gennemløb i deres venstre side, der var hullet som en si.
Målscorere for IK Vest var følgende: Jens Greth 4, Simon Gralander 2, samt Christian Sørensen, Tobias Øvall, Niclas Pajhede og Jojo alle 1 mål.
Klubbens serie 6 vandt en sikker sejr over Strandby med 3-0, her var det Mads Jensen der scorede alle 3 mål, Mads er mest kendt for at være en del af håndbold landsholdet for hørehæmmede, men han er bestemt også en habil fodboldspiller