Fodbold: Øster Hornum blev besejret med 4-1.
Tekst & foto: Per Lyngby
Medens de øvrige lokale hold allerede har spillet 3-4 kampe, har Hornum ventet lidt med at indlede efterårssæsonen. Og holdets indsats i Øster Hornum lørdag eftermiddag har da bestemt været værd at vente på, for det ubesejrede tophold fra Øster Hornum fik ikke et ben til jorden i en kamp, som Hornum vandt med 4-1.
“Sejren kunne faktisk sagtens have været noget større, men alt i alt en god kamp - men også en kamp vi skulle vinde klart målt på dagens indsats”, sagde træner Johnny Nielsen efter den sene premiere.
Casper Nielsen sørgede for en 1-0 føring til Hornum, men inden pausen fik hjemmeholdet udlignet på et straffespark. I anden halvleg var det så Martin KJær Christoffersen (2) og Marc Kastrup Nielsen som cementerede sejren til Hornum.
I næste runde spiller Hornum tirsdag hjemme mod Sønderup-Suldrup, som har opnået 4 point i tre kampe.