Tirsdag d. 18. januar 2022 - Årgang 16

Hornum er klar til opryknings-playoffspar nord aars

30-10-2021

Fodbold: Overtidsmål sendte Hornum op på andenpladsen.

Tekst : Per Lyngby

Det er en historisk høj placering, som Hornums fodboldherrer har præsteret i dette efterår, hvor holdet slutter som nummer 2 i deres serie 2 pulje. Dermed er holdet kvalificeret til at spille play off om en plads i serie 1 til foråret.

På et mål i dommerens overtid sikrede Hornum sig en sejr på 2-1 i Valsgård, og da Sønderup-Suldrup samtidig tabte deres udekamp mod allerede oprykkede Hadsund, lå andenpladsen åben til Kristian Skrivers tropper fra markedsbyen.

Hvis Hornum endnu en gang skal skrive fodboldhistorie, kræver det sejre i to kampe, først i en knald eller fald kamp mod en 2'er fra en anden serie 2 pulje, og hvis den vindes i en finale mod et hold fra 6. pladsen i en serie 1 pulje. Skulle det komme så vidt, kan modstanderen meget vel blive lokalrivalerne fra Gundersted, som Skriver tidligere har trænet og ført helt op i jyllandsserien.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!