Fodbold: Efter to nederlag på stribe rejste Hornum sig med hjemmesejr på 3-0.
Tekst: Per Lyngby
Hornum er inde i en stime af svære kampe i serie 3, hvor de seneste to opgør er tabt. Derfor var der lagt ekstra i kakkelovnen til Sønderup-Suldrup, som torsdag gæstede Hornum, som er i markedsstemning i denne uge.
Feststemningen havde åbenbart spredt sig til hjemmeholdets spiller og ikke mindst Niclas “Siv” Nielsen, som med tre scoringer sikrede sejren på 3-0 og samtidig noterede sig for et hattrick.
Med sejren befæstede Hornum sin andenplads. Holdet skal i næste runde møde Løgstør, som ligger sidst i puljen.