Håndbold: Aars og Aalestrups herrer lagde ud med sejre.
Sidste år fik Aars Håndboldklubs damer i 2. division en flot start på sæsonen, inden corona lukkede det hele ned og spolerede resten af sæsonen.
I denne sæson er damerne startet knap så godt med uafgjort 25-25 mod Silkeborg-Voel på udebane og et hjemmenederlag i den forløbne weekend, hvor Holstebro kunne drage hjem med en sejr på 29-26.
I herrernes 2. division har Aars spillet en enkelt kamp, som resulterede i en sejr på 23-17 over Vendsyssel.
I samme række har Aalestrup vundet med 31-29 over Nøvling på udebane, medens Løgstør har tabt deres første to kampe.