Fodbold:Med tenniscifrene 6-0 sikrede Gundersted sig vigtige point, som kan være med til at sikre dem eksistensen i serie 2.
Tekst: Per Lyngby
Gundersted har længe ligge og rodet i den tunge ende af serie 2, men holdet har også spillet færre kampe end de øvrige hold. Søndag blev det til en sejr på 6-0 over Fjerritslev, og dermed rykker Gundersted op i midten af den tætte pulje og stryger i samme forbindelse forbi Aars, som endda har spillet en kamp mere.
Målene i storsejren blev sat ind af Kenneth haldrup 3 samt Søren Munk, Morten Moe og Jesper Møller med hver 1.
Torsdag spiller Gundersted hjemme mod Aalborg KFUM og lørdag kommer St. Restrup på besøg. Med 3 eller 4 point i de to kampe vil Gundersted formentlig være sikret mod nedrykning allerede forud for sæsonens sidste udekamp mod FUIK, som også kæmper for at komme fri af bundpladserne.