Onsdag d. 24. juli 2019 - �rgang 14

Gundersted kunne ikke ramme i Skive

15-05-2019

Fodbold: Ærgerligt nederlag i en kamp, hvor Gundersted havde de bedste chancer.

Tekst: Per Lyngby

Tirsdag aften var Gundersted en tur i Skive for at spille aftenkamp i serie 1. På forhånd lignede det en vanskelig opgave, da skibonitterne tidligere i sæsonen bl.a. havde slået topholdet Nibe med hele 9-0. Det ble til et nederlag på 0-1, og det var ikke helt efter fortjeneste, mener Gundersteds Mikkel Lindhardt Hansen:

“Tyveri ved højlys aften. Selv om vi langtfra var mest i boldbesiddelse, var vi klart farligst. De kommer lidt heldigt  foran efter 20 minutter, men så får vi styr på deres boldomgang. Kort før pausen broderer vi os igennem og Patrick Borup kommer alene igennem, men en yderst kompetent keeper redder. Anden halvleg var ligesom første. Efter små 10 minutter stryger Anders Munk alene igennem, men han overplacerer sin afslutning. Kort tid efter er Anders Munk igennem igen, og denne gang er stolpen i vejen for en scoring. Vores sidste pres bar ikke frugt. Ærgerligt nederlag”, siger Mikkel Lindhardt Hansen.

På næste tirsdag spiller Gundersted på udebane mod Thisted.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!