Torsdag d. 23. februar 2012
Årgang 7
Telefon: 3012 6000
info@lokaltindblik.dk

Golfspillere kom endelig til julematch igen

03-01-2012

4. juledag stod i motionens tegn for 30 medlemmer af Løgstør Golfklub. Ovenpå juledagenes normale større indtagelse af gode retter, mødte de op for at deltage i klubbens julematch. Matchen har traditionelt været afholdt hvert år, men på grund af sne måtte matchen dog aflyses både i 2009 og 2010.

Til julematchen møder hver spiller op med en præmiegave til ca. 50 kr. Dermed er der præmier til alle deltagerne, fordelt således at dagens vinder trækker første pakke og så fremdeles.
 
Klubbens formand tog mod tilmeldingerne fra morgenstunden og fik de 8 hold sendt ud på banen til start kl. 10.00.
 
Vejret startede lidt gråt og mørk, og efter et par timers spil, begyndte det med støvregn, således at det blev en forholdsvis våd og lidt klam omgang golf. Trods vejret kom spillerne dog i klubhuset med pæne scores, men glade for at komme ind foran brændeovnen og dens knitrende lyd.
 
Efter matcenh havde mange af spillerne bestilt mad, som blev nydt i klubhuset, samtidig med julens mange oplevelser kunne deles. Samtidig kunne dagens vindere afsløres og her fik Stig Lassen først retten til at vælge sin præmie. Stig fik 32 point. Dan Bang fik andenpladsen med 30 point og Edvin Lassen måtte nøjes med 3.die pladsen – også med 30 point, men med højere handicap.
 
Efter at alle havde fået deres præmie kunne Edvard Andersen afsluttet dagen med at ønske alle deltagerne og klubbens medlemmer et godt nytår, og samtidig udråbe et hurra for dagens vindere og klubben.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!