Fodbold: To nederlag i træk på hjemmebane og 7 mål imod sig.
Tekst: Per Lyngby
Noget tyder på, at FUIK havde en særdeles god oprykningsfest, da det for 14 dage siden stod klart, at holdet til foråret skal spille i jyllandsserien.
Faktum er, at holdet i de to kampe efter oprykningen har tabt dem begge. Og den ellers så sikre defensiv er overrumplet 7 gange - senest blev det således 1-4 hjemme på kunstgræsset i Farsø fredag aften, hvor Dronningborg triumferede mod oprykkerne.
Allerede ved pausen var gæsterne foran med 2-0, og da de også bragte sig på 3-0 i anden halvleg, var kampen reelt afgjort. Oliver Assutay bragte en smule spænding tilbage med reduceringen til 1-4, men det holdt ikke længe, da Dronningborg lukkede og slukkede med scoringen til 4-1.
I sæsonen sidste kamp skal FUIK forsøge at redde lidt af æren, når det gælder en svær udekamp mod LKB-Gistrup.