Fodbold: Lyn og torden over Randers satte en stopper for kamp.
Tekst: Per Lyngby
Lørdag eftermiddag skulle FUIK's nyoprykkede fodboldherrer i serie 1 have sæsonpremiere på udebane mod en af oprykningsfavoritterne, Hornbæk.
I anden halvleg brød et uvejr løs over stadion, og dommeren måtte afbryde kampen, som ikke blev genoptaget. På det tidspunkt stod der 1-0 til hjemmeholdet.
Medens man i sådanne tilfælde i divisionerne genoptager kampene, der hvor man var kommet til, har der været andre regler i serierækkerne, hvor kampen formentlig skal spilles helt om. En sådan situation stod FUIK i for et par sæsoner siden, hvor en hjemmekamp mod Hornum blev afbrudt kort inde i anden halvleg. Det betød, at der senere blev arrangeret en ny kamp.
Meget tyder derfor på, at FUIK senere i efteråret igen må en tur til Randers-forstaden.