Tirsdag d. 15. oktober 2019 - �rgang 14
Lasse Jensen scorede målet, da FUIK på udebane vandt med 1-0 over Hadsund.

FUIK sejrede i kedelig sæsonpremiere

21-08-2018

Fodbold: Trods et rødt kort i anden halvleg, sikrede FUIK sig en sejr på 1-0 i udekampen mod Hadsund.

Mandag aften kom FUIK’s fodboldherrer endelig i aktion efter at de første kampe er blevet udskudt.

Efterårspremieren blev spillet på Hadsund Stadion mod et hjemmehold, som kun med nød og næppe reddede sig fra nedrykning i foråret. FUIK-trænere Jens Bojer har måttet sige farvel til 2-3 stamspillere i sommerpausen, og det er dermed med beherskede forventninger, at holdet som i de seneste tre halvsæsoner har spillet med om oprykningen, tager hul på efteråret.

“Lasse Jensen scorer til 1-0 efter 29 minutter i en lige kamp med meget få chancer. En rigtig kedelig premierekamp. Vi holdt nullet, og det er ved også det, vi skal sætte vores lid til. Musa Traore får rødt kort med godt 10 minutter igen i en situation, hvor han snakker med eller om dommeren, men ellers er jeg glad for, at vi fik 3 point i hus”, sagde Jens Bojer umiddelbart efter kampen.

Efter en stille start, går FUIK en travl tid i møde med hjemmekamp mod Møldrup-Tostrup på torsdag, udekamp mod Sønderup-Suldrup lørdag og endnu en udekamp mod Storvorde-Sejlflod næste torsdag.

 

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!