Fodbold: Svær opgave i vente i landspokalturneringen
Tekst: Per Lyngby
Tirsdag aften spiller FUIK's fodboldherrer på hjemmebane i pokalturneringen, hvor holdet har spillet sig frem til første runde under DBU. Farsø-holdet kommer på en hård opgave, nås Skives mandskab fra 2. division kommer på besøg.
Træner Rudi Møller er dog ikke til sinds at smide håndklædet i ringen uden kamp - heller ikke selv om han i sommerpausen har mistet holdets topscorer:
"Jeg forventer en fed kamp og svær modstander. Vi går selvfølgelig efter sensationen. Den kræver en mandfolkeindsats, tro, vilje og hårdt arbejde og selvfølgelig en pose held og Lykke. Vi er dog en smule svækket efter transfermarkedet. Jonas Sneftrup er solgt til Hobro IK og Oliver Asutay skal prøve mulighederne af i Spanien. Så de øvrige spillere skal stå sammen og via det sammenhold, vi har, bestå prøven. Vi glæder os en til fed oplevelse og kanon sidste test før turneringen starter, hvor det handler om overlevelsen i jyllandsserien", lyder fra Rudi Møller
FUIK's vej til kampen mod Skive er gået over sejre over Svenstrup-Godthåb og Rosendal fra serie 3, så man må erkende, at tirsdagens modstander er af en helt anden kaliber.