Fredag d. 18. oktober 2019 - �rgang 14

FUIK fortsat i front

15-09-2018

Fodbold: Topholdet vandt, og konkurrenten snublede.

Tekst: Per Lyngby

Lørdag skulle FUIK’s fodboldherrer i serie 2 forsøge at følge op på sidste weekends flotte sejr over LKB Gistrup. Denne gang på udebane mod Als, som har leveret meget svingende resultater i efteråret.

Træner Jens Bojer skulle forsøge at få spillerne sporet ind på den nye opgave, og det lykkedes til fulde med en sikker sejr på 3-0 efter 0-0 ved pausen.

“Kristoffer Vorre scorer  til 1-0 på en assist fra Lasse Jensen, hvorefter Jonas Sneftrup er arkitekten bag Simon Triges scoring til  2-0. Endelig får vi et straffespark, som Christian Kurinow udnytter til 3-0. I første halvleg brænder vi vel mindst fire 100% chancer. De havde også et par muligheder, og er et hold, som på en måde var svær at spille mod og på den anden side nemt. Vi er ikke toptunede fra kampstart men får dog snakket tingene igennem i pausen og skærpet fokus på lagte aftaler. Det udmøntede sig i et endnu større pres på vores modstander som også kapitulerede til sidst”, fortæller Jens Bojer.

Sejren betyder at FUIK får skabt lidt luft ned til de nærmeste forfølgere, LKB, som i denne weekend spillede uafgjort mod B52, som i øvrigt er FUIK’s næste modstander på udebane om en uge.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!