Mandag d. 15. august 2022 - Årgang 17

FUIK fortsætter i pokalen

02-06-2022

Fodbold: Sejr på 3-2 over serie 3 mandskabet fra Svenstrup-Godthåb.

Tirsdag aften gæstede Svenstrup-Godthåb i serie 3 Farsø Stadion, hvor de besejrede FUIK’s andethold med 4-1 og dermed konsoliderede deres førsteplads i puljen.

Torsdag aften stod de to klubber så igen overfor hinanden, denne gang i pokalturneringen, hvor FUIK stillede med en stamme af førsteholdsspillere fra jyllandsserien suppleret med spillere fra andetholdet og U-19.

Kampen blev spillet i Svenstrup, der som lavest rangerede hold havde denne fordel.

Begge klubber må formodes at have fokus på turneringen, hvor Svenstrup altså spiller for oprykning, medens FUIK bestræber sig på at bevare status som jyllandsseriehold. Dermed kunne alt ske i pokalkampen, hvor FUIK startede som lyn og torden og bragte sig foran med 2-0 indenfor de første godt 10 minutter på mål af Mathias Hougaard og Kristoffer Vorre. I anden halvleg kom Svenstrup-Godthåb stærkt tilbage og fik udlignet til 2-2 på 2 mål indenfor 5 minutter. I kampens slutfase sikrede Kristoffer Vorre sejren til FUIK, da han scorede til 3-2.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!