Fodbold: Målrigt lokalopgør sluttede 3-3.
Tekst: Per Lyngby
Der var vigtige point på spil for FUIK, som lørdag eftermiddag mødte Nørager-Rørbæk på udebane. Hjemmeholdet er inde i en god stime, som startede, da holdet besejrede Aars med 5-0. Samme cifre, som FUIK besejrede lokalrivalerne med i den seneste runde, så der ud fra det lagt op til et jævnbyrdigt opgør.
“Vi kommer foran ved Kristoffer Nørgaard. Kommer så bagud 1-2, inden Kristoffer igen er på pletten og udligner. Begge vores mål kommer efter oplæg fra Jakob Keller. I anden halvleg kommer vi igen bagud, men vi får udlignet til 3-3 ved Nikolaj Jensen tre minutter før tid. Det var en kamp, der vendte op og ned hele tiden. Nørager brændte straffe ved 2-2 , og vi brændte en friløber ved 2-2 lige inden pausen. Vi fik to udvisninger i første halvleg med to minutters mellemrum - den ene til vores keeper Mads Hansen. Og sådan kunne jeg blive ved med episoder i en meget urolig kamp”, fortæller FUIK-træner Svend Aage Nielsen til Lokaltindblik.
Der er tæt kamp om at undgå de to nedrykningspladser i puljen. Lige nu besættes de af de to vesthimmerlandske hold Strandby og Aars, men der er bare 3 point mellem FUIK på tredjepladsen og Aars på næstsidstepladsen.
I næste runde tager FUIK på lørdag imod B52 fra Aalborg.