Fodbold: For første gang i sæsonen formåede Løgstør ikke at score.
Af Per Lyngby
Torsdag aften led Løgstør forårets første nederlag, da det på udebane blev til knebne 0-1 mod Sulsted.
Nederlaget rykker ikke det store i stillingen, hvor Løgstør fortsat er på en suveræn førsteplads med 8 point ned til de nærmeste forfølgere, som dog har et par kampe på hånden og dermed mulighed for at komme helt op og puste vesthimmerlændingene i nakken.
I næste runde skal Løgstør igen på udebane, når det gælder Skagen, som man besejrede med hele 6-0 i de to klubbers første møde.