Fodbold: Trods en føring ved halvleg måtte Aars se sig slået med 2-1 i Terndrup.
Af Per Lyngby
Aars IK’s fodboldherrer i serie 3 har været ret så suveræne resultatmæssigt i efteråret. Holdet har dog slingret lidt spillemæssigt og vundet flere kampe på mål i slutfasen. Lørdag fik holdet så lidt af sin egen medicin, da Terndrup med et mål i overtiden sikrede sig en sejr på 2-1 over rækkens tophold.
“Vi kommer ellers godt fra start, men det er som om, vi tror vi har vundet, efter vi kommer på 1-0. Vi stopper i alle tilfælde med at spille fodbold, og det bliver ikke bedre da Kasper Hyldal blive smidt ud med gult kort midt i første halvleg. Kampen vender først, da de får udlignet midt i anden halvleg, og så er vi uheldige at tabe kampen i de sidste sekunder”, siger træner Allan Leander Mikkelsen til Lokaltindblik.dk.
Trods nederlaget bevarer Aars førstepladsen i rækken hvor holdet nu ligger a point med Purhus, som man senere på sæsonen skal møde på udebane. Måske i en direkte duel om den oprykningsgivende førsteplads. Inden da venter der en hjemmekamp mod bundholdet Valsgaard.