I oktober måned har Vester Hornum Løberne afholdt arrangementet ”flest motionsture på en måned”. Kravet for at deltage er, at man går/løber en tur på mindst 2 km., eller cykler en tur på mindst 5 km. pr. dag. Hvor mange dage man kommer afsted er helt op til en selv, men da motion er sundt, er 1 tur bedre end ingen.
Foruden en god gang motion og en tur ud i vind og vejr var der også mulighed for at vinde 1 af de 6 lodtrækningspræmier, som var sponsoreret af Min Købmand i Vester Hornum og Den Jyske Sparekasse. For hver motionstur, der var leveret, fik man et lod i udtrækningen.
På de 31 dage blev der, af de 25 deltagere motioneret 450 ture på i alt 2816,7 km., hvoraf de 57 ture/779 km var på cykel. Flest motionsture blev leveret af Lone Gertsen med 30 stk., flest km. blev leveret af Jens Chr. Vejrum, som nåede på 279,8 km., fordelt med 158,6 km til fods og 121,2 på cykel.