Tirsdag d. 14. juli 2020 - �rgang 15

Farsø udnyttede ikke mulighederne

08-03-2020

Håndbold: Knebent nederlag til Ikast på hjemmebane i Vester Hornum.

På grund af lokalforeningens gymnastikopvisning i Farsø søndag, havde Farsø KFUM HK’s damer i 2. division henlagt deres hjemmekamp mod Ikast til Vester Hornum Hallen.

En fortsat skadesplaget trup fra Farsø HK, uden Christine Madsen og Linette Søgaard, fik en god start på kampen, og kom tidligt foran med 2 mål. Midt i første halvleg, som generelt var en uskøn affære, løb begge hold ind i scoringspause ved stillingen 6-5. Ikast fik dog udlignet for første gang i kampen til 6-6, og bragte sig da også foran. Holdene kunne dog gå til pause med 9-9 efter en målfattig halvleg.

Anden halvleg bød på vekslende føringer til de to hold, og da Farsø ikke kunne udnytte en overtalssituation 5 minutter før tid, hvor holdet var foran med 17-16, sluttede det hele med Ikast-triumf, da uldjyderne scorede kampens sidste to mål og dermed sikrede sig sejren,

På søndag spiller holdet ude mod Aars HK, som teoretisk kan rykke ned, men reelt er det nok mest ære og prestige, som står på spil i en kamp, hvor Aars har revanche til gode fra premierekampen i Farsø, hvor holdet tabte med et enkelt mål efter en dramatisk kamp med en scoring til Farsø få sekunder før tid.

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!