Fredag d. 18. maj 2012
Årgang 7
Telefon: 3012 6000
info@lokaltindblik.dk

Overlade Byfest fortsætter i dag med firmafodbold, grillgris og alkoholfrit diskotek mm.

Elever fra 5. klasse har skudt sig til de nordjyske mesterskaber

13-11-2011

Vilsted Skytteforening har hele 5 hold med til det Nordjysk Mesterskab i Skoleskydning på 15 meter salongevær.

I løbet af oktober har 5. klasse-elever fra Vilsted Friskole, Overlade Skole, Ranum Skole og Toppedalskolen haft besøg af Vilsted Skytteforeningen for at få undervisning og instruktion i skydesporten før deltagelse i årets Skoleskydningsturnering. Skoleskydning er en landsdækkende turnering for alle 5. klasser, som er arrangeret af DDS (Danske Skytteforeninger) og Dansk Skoleidræt i samarbejde med de lokale skytteforeninger.

Ved det Nordjyske Mesterskab har følgende hold kvalificeret sig via indledende runde, Vilsted Friskole med 2 hold og Overlade Skole, Ranum Skole og Toppedalskolen hver med et hold.
 
I indledende runde vandt Vilsted Friskoles 1. hold og Toppedalskolen blev nr. 2 ud af alle deltagende skolehold i Nordjylland. Disse flotte placeringer giver store forventninger til de Nordjyske Mesterskaber, som afvikles lørdag d. 19. november hos Brønderslev Skytteforening.
 
De indledende runder afvikles hos de lokale skytteforeninger, hvor eleverne er 4 på et hold. Hver elev skyder en serie på 20 skud, hvor max. er 200 point. De 4 elevers antal point lægges sammen og kan så herved konkurrere mod elevhold fra andre skoler.
 
I alt 218 hold fra 5. klasser fra skoler i Nordjylland har deltaget i indledende runde. De 20 bedste hold fra indledende runde har kvalificeret sig til mesterskabet. På landsplan deltager ca. hvert år 9.000 elever. De to bedste hold ved det Nordjyske Mesterskab kvalificerer sig til DM i Skoleskydning, som afvikles på Vingsted Skydecenter ved Vejle lørdag d. 26. november.
 
På billedet ses elever ved afvikling af indledende runde i Vilsted Skytteforening

Grundlagt 1. februar 2006         Redaktør: Jacob Dalgaard           Telefon: 3012 6000             info@lokaltindblik.dk 

Weltklasse!