I weekenden var en flok skytter fra Aars i aktion til DM i Pistol.
Lørdag var det på luftpistol og søndag på pistol. Det var Allan Borg fra Aars Skytteforening, der var stævneleder. DM blev afholdt på Lind Skytteforenings baner ved Herning.
Danmarkstuneringen på pistol blev også afsluttet ved samme lejlighed, hvor Mikkel Ranneberg fik overrakt sin bronzemedalje på standard pistol.
Allan Borg fandt tiden til selv at skyde, og blev dansk mester på fripistol og tog bronze på grov pistol.
Kim Levisen blev dansk mester på standard pistol for seniorklassen.
Ernst Klysner blev dansk mester på grovpistol for seniorklassen.
Mie Marie Lassen blev dobbelt dansk mester både på luftpistol og standard pistol i junior gruppen u 15-2 og vandt i øvrigt sølv på luftpistol i u 15-1, børne- og juniorskytter må stille op på både 1 og 2 håndfatning hos dansk skytteunion. Dette valgte Mie at gøre for at få lidt ekstra stævneerfaring, inden de spændende finaler for dame- og herreskytter. Finalerne skydes efter de internationale regler, hvor publikum er med til at lave det til en fest.
På fotoet ses fra højre Mikkel Ranneberg, Allan Borg, Kim Levisen, Ernst Klysner og forrest Mie Marie Lassen.