Fodbold: Sene scoringer skaffede en flot udesejr i Skals.
Tekst: Per Lyngby
Tirsdag aften spillede Strandby på udebane i serie 3 mod Skals. En kamp, hvor vinderen ville holde kontakt til toppen af rækken.
Efter en målløs første halvleg så det ud til, at Skals vil løbe med alle 3 point, da føringen holdt til kampens 90. minut. Men netop da udlignede Strandby, og 3 minutter inde i overtiden blev det til endnu en scoring, som sikrede vesthimmerlændingene sejren på 2-1. Begge mål var signeret Greth, nemlig den spillende træner Niels og hans bror Jens.